Helhedsorienteret og iterativ modernisering. Udviklingsfasen er kernen i moderniseringsrejsen og drives som en iterativ proces, hvor ny viden, opdagelser og forbedringsmuligheder løbende indarbejdes i løsningen og det overordnede IT-målbillede.
Med et tværfagligt team dækker vi hele spektret af nødvendige kompetencer – fra softwareudvikling og cloudinfrastruktur til automatisering, forandringsledelse og organisering. Det giver os mulighed for at tage ansvar for hele leverancen – og sikre sammenhæng mellem teknologi, proces og forretning.
Processen struktureres i fire gensidigt forbundne trin:
1. Applikation - Modernisering af kodebase, datastrukturer og applikationsarkitektur. Der arbejdes målrettet med at opgradere eller genopbygge forretningskritiske systemer, så de understøtter nutidens og fremtidens behov.
2. Infrastruktur - Design og etablering af infrastruktur og landing zones på tværs af On-Premise, Private Cloud, Hybrid og Public Cloud. Her indgår også netværk, sikkerhed, adgangsstyring og compliance som en integreret del af leverancen.
3. Levering - Opsætning og konfiguration af moderne leverancepipeliner (CI/CD), testautomatisering, miljøhåndtering og versionsstyring – for at sikre hyppige, stabile og kontrollerede releases.
4. Organisation - Organisatorisk forankring gennem rådgivning om teamstruktur, processer og forandringsledelse. Vi hjælper med at modne organisationen til at understøtte og drifte den moderniserede løsning – både teknisk og kulturelt.
