Agentisk QA: Næste niveau af test

Ovenpå den AI-drevne automatisering arbejder vi med et agentisk lag, hvor autonome testagenter selv planlægger og udfører dele af testarbejdet. Det er her, udviklingen bevæger sig hen, og vi implementerer det gradvist og under kontrol.

Agentisk QA betyder, at testen:

  • Forstår kontekst – agenterne ser forretningsflows og systemsammenhænge, ikke kun UI-elementer og API-kald.
  • Prioriterer efter risiko – testindsatsen rettes automatisk mod det mest forretningskritiske.
  • Genererer nye scenarier – agenterne finder selv manglende testcases og edge cases, som ikke var tænkt ind fra start.
  • Tilpasser sig ændringer – tests opdateres automatisk, når nye features kommer til.
  • Tester proaktivt – agenterne reagerer på deploys og ændringer uden at blive bedt om det.
  • Lærer over tid – erfaringer fra tidligere fejl og releases forbedrer prioriteringen fremadrettet.

Autonomi uden kontrol er ikke kvalitetssikring, så derfor implementerer vi altid agentisk QA med human-in-the-loop på de beslutninger, der har forretningsmæssig betydning, og med fuld sporbarhed på, hvad agenterne har gjort.

 

Kvalitet begynder ved kravene

En stor del af de fejl, der findes i test, blev skabt længe før, der blev skrevet kode. Uklare krav og vage acceptkriterier fører til, at forretning, udvikling og test tolker det samme dokument forskelligt. Med Spec Driven Development flytter vi kvalitetsarbejdet helt frem til kravspecifikationen og vi bruger AI til at analysere eksisterende og nye forretningskrav og identificere uklarheder, variationer og implicitte antagelser og laver dem til testbare krav med tydelige acceptkriterier.

Det betyder konkret:

  • Krav gøres entydige og testbare, før udviklingen starter
  • Acceptkriterier defineres klart og objektivt
  • Forretning og udvikling får en fælles forståelse af, hvornår noget er godkendt
  • Der skabes et stærkt fundament for AI-drevet testgenerering, fordi input er præcist

Mindre omskrivning, færre fejl og en kortere vej fra idé til godkendt leverance.

Sådan kommer I i gang med Test Automation: Discover, Accelerate, Develop

Vi arbejder efter Sopra Sterias egen D-A-D metode (Discover, Accelerate, Develop), som sikrer, at I ser resultater tidligt i forløbet frem for efter et langt analyseprojekt.

Discover - 2-4 uger
Vi kortlægger jeres systemlandskab, testpraksis og automatiseringspotentiale gennem workshops og analyse. Vi vurderer testmodenhed, identificerer de områder med højest risiko og værdi, og afklarer, hvad der teknisk kan automatiseres.

Output: en testmodenhedsvurdering, et prioriteret målbillede og et konkret proof of concept på et udvalgt område, der viser, at tilgangen virker i jeres kontekst.

Accelerate - 2-5 måneder
Vi omsætter målbilledet til praksis. AI genererer testcases på det prioriterede scope, forretningen validerer dem, og de automatiseres og integreres i jeres pipeline. Samtidig etablerer vi den testledelse og governance, der skal holde kvaliteten på plads, når volumen vokser.

Output: en fungerende, automatiseret testsuite i drift samt et etableret governance-setup.

Develop - kontinuerligt
Løsningen skaleres til flere systemer og teams. Vi måler effekten løbende, udvider dækningen, indfører agentiske elementer, hvor de giver mening, og forankrer kompetencerne hos jer.

Målet er ikke, at I bliver afhængige af os, men at I får en testorganisation, der selv kan følge med den accelererende og i stigende grad AI dominerende udvikling.

Hvordan omsætter man test til forretningsværdi?

Læs business casen og se, hvordan vores tilgang til Test Management og Test Automation har skabt målbare forbedringer i både kvalitet, effektivitet og leverancehastighed.

Læs vores business case Læs mere om Test management  Læs mere om Test automation

Kontakt os

Agentisk QA er næste skridt i udviklingen af softwaretest. Vi hjælper organisationer med at udnytte AI-agenter til at skabe mere intelligent, proaktiv og skalerbar kvalitetssikring, hvor automatisering, forretningsforståelse og menneskelig kontrol går hånd i hånd. Vi tager gerne en dialog om mulighederne i jeres organisation.

Signe Rohde
Signe Rohde
Manager, Head of Technology Management

| Michael Dalgaard

Undgå at blive undermineret af din egen investering i IT-konsulentbistand (Del 2)

| Michael Dalgaard

Undgå at blive undermineret af din egen investering i IT-konsulentbistand (Del 1)

| Per Josefsen

Cloud hosting i praksis – fra lift and shift til moderne løsninger

| Janna Bundvad-Åmodt

Fra data-rod til AI-resultater: Sådan starter du rigtigt

| Per Holst

Kompleksitet og omkostninger i softwareudvikling

| Sean Lindholm

Reduktion af teknisk gæld – en øvelse i clean code