Midtvejsevaluering fra en graduate

af Sopra Steria Danmark
| Læsetid: minutter

Da jeg startede som Graduate Software Engineer sidste år, blev jeg en del af Sopra Sterias skandinaviske graduate team. Mit graduate-forløb er færdigt til sommer, og det er nu blevet tid til lidt refleksion. Overordnet set, er der ikke den store forskel på at være graduate og ”almindelig konsulent” hos Sopra Steria, hvis man sammenligner opgaver og ansvar. Dér,hvor den primære forskel ligger, er i den ekstra struktur, man som graduate får foræret. Det gør overgangen fra uddannelse til karriere nem, sjov og håndtérbar på samme tid. 

4 store fordele ved at være graduate hos Sopra Steria

1. Du får tildelt en mentor

Din mentor er konsulent inden for det område, du selv skal arbejde med. I din mentor, har du en fast sparringspartner, som du kan gå til med dine spørgsmål om nuværende og fremtidige opgaver, hvilke certificeringer der er relevante for dig, og hvordan du udvikler dig mod den karrieresti, du drømmer om. Ud over det faglige, er det også min erfaring, at din mentor også bliver en go-to person på mange af de andre ting, der hører med til at være en del af en arbejdsplads. Det kan f.eks. være i forhold til konflikter, der kan opstå internt og eksternt eller råd til andre bekymringer, man kan gå rundt med.

2. Du bliver en del af et Skandinavisk netværk

Sopra Steria har ca. 3.000 ansatte i Skandinavien med Norge som højdespringer for antallet af medarbejdere, dernæst Sverige og så Danmark. Det skaber mulighed for nogle gode synergieffekter, og hen over året samles graduates fra alle tre lande. Når vi har graduate-samlinger, er der både fokus på det faglige samt det sociale. Vi har bl.a. været til Graduate Kick-off på det skandinaviske hovedkontor i Oslo og 2-dags konference på Oslobåden. Til gode har vi innovations-bootcamp i Sverige samt projektarbejde konference i Riga. Efter det faglige indhold, er der ”fri leg”, hvor man lærer de andre graduates at kende.

3. Du får både ansvar og støtte

Din titel som graduate bliver husket. Ikke på den negative måde, som man måske kan frygte, når man som nyuddannet skal ud og være ”den nye”, der ”ikke ved så meget”, fordi man ”stadig er ung og har meget at lære”. Derimod betyder det, at du ikke bare bliver sendt ud til en kunde eller sat på en opgave, hvor du står med alt ansvaret alene. Samtidig betyder det heller ikke, at du kun får de ”dårlige” opgaver, eller at der er en, der læser alt, hvad du har lavet igennem. Jeg har været en del af et større projekt hos en kunde, hvor jeg fik solo-ansvar for en delopgave. Hvis jeg kludrede i min del af opgaven, ville jeg ikke ødelægge hele projektet, men jeg fik alligevel muligheden for at vise, hvad jeg kunne levere på egne ben. Det er sådan nogle eksempler, hvor man som graduate vokser og udvikler sig samtidig med, at man er på sikker grund.

4. Du bliver taget seriøst

Når du kommer med forslag og idéer, bliver de taget til alvorlig overvejelse og på den måde, kan man få indflydelse på, hvilken retning man gerne vil bevæge sig i. Desuden har Sopra Steria en virksomhedskultur, som fejrer successer og gode indsatser, og sørger for at highlighte dem til afdelingsmøder og firma-arrangementer. Det føles ekstra godt, når man både er ny og ny-uddannet.

Som en del af det at være graduate, hører det også til, at samles med de andre danske graduates en gang i mellem for at snakke om, hvilke udfordring vi oplever, og hvad vi lærer hver især. Det giver virkelig gode udviklingsmuligheder, når man kan snakke med graduates fra andre afdelinger, der ser tingene med andre øjne end en selv.

Hvad så, når man er færdig med at være graduate?

Jeg har naturligvis lagt stor vægt på de fordele, man har som graduate i Sopra Steria, men intet varer jo som bekendt evigt og graduate-forløbet os Sopra Steria løber et år. Derfor vil jeg også fremhæve lidt omkring den øvrige virksomhedskultur, der hersker her. Set fra min stol, er der særligt to ting, som gør Sopra Steria til et virkelig rart og godt sted at være.

Vi er et team

Når tingene går godt, så fejrer vi det. Har du fået ros fra en kunde? Er en kontrakt blevet underskrevet? Bestod du din certificering? Så kommer det i det ugentlige nyhedsbrev, det bliver lagt på de interne sociale medier, og folk lykønsker dig på kontoret.

Når der opstår problemer. Når kunden ændrer krav. Hvis kontrakten ikke blev underskrevet. Så er det et fælles problem og ansvar, hvor kollegaer står sammen og hjælper hinanden, hvor de kan.

Vi vinder og taber i fællesskab, og det kan virkelig mærkes.

Vi deler viden

Én af hjørnestenene i Sopra Steria er ”The Power of Sharing”. Vi elsker alle at snakke om de ting, vi kan finde ud af. Hvis man derfor prøver sig frem med nye/ukendte teknologier, og render ind i problemer, så er det bare at række hånden ud, hvorefter dine kollegaer næsten står klar på række til at hjælpe. Ved du ikke hvem du skal spørge? Spørg nogen om, hvem du skal spørge!

Hos os er viden et fælleseje, og folk er ikke bange for at bruge tid på at hjælpe hinanden, fordi vi ved, at når vi selv har udfordringer, så kommer den gode karma igen.

Der er selvfølgelig mange flere facetter i det at arbejde hos Sopra Steria, men de muligheder og den firma-kultur der eksisterer, er med til at gøre Sopra Steria til et fantastisk sted at arbejde –  også for os, der kun lige er startet på vores karriere.

Skrevet af tidligere Graduate Software Engineer Mikkel Olsen

Hvis du er interesseret i at blive en del af os, så vil jeg opfordre dig til se nærmere på vores stillingsopslag.

Ledige stillinger 

Læs flere artikler om at være Graduate eller ny i Sopra Steria

Graduate i Sopra Steria Beretning fra en Graduate: Rikke Galløe
Beretning fra en graduate: Christian Bendtsen Ny i Sopra Steria

Search