Fra studerende til konsulent
Det kan være en udfordrende oplevelse at skulle gå fra skolebænken til livet som konsulent i et IT-konsulenthus. Men med Graduate programmet hos Sopra Steria blev vi, som tre nydannende, taget i hånden med et velstruktureret uddannelsesforløb. Dette forløb er tilpasset vores individuelle kompetencer med et læringsforløb, som ikke kun havde fokus på en anbefaling om retning for kompetenceudvikling fra ledelsen, men også en høj grad af personlig indvirkning på retning og ønsker til egen personlig udvikling. Derfor har vi også haft en høj grad af indflydelse på vores graduateforløb og haft stor mulighed for at præge det i en faglig retning, der helt klart matcher vores respektive kompetencer.
Vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde
Vi tre graduates fra 2021, Sean, Christian og jeg selv, Emil, er vidt forskellige og har også forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Jeg har selv læst ITKO. En cand.it i IT og Kommunikation på Aarhus Universitet, så min baggrund er derfor mere forretningsorienteret end de to andres. Christian har en baggrund som datamatiker fra KEA og Sean har en baggrund som datalog fra KU med speciale i Autonome systemer fra DTU. Disse forskelligrettede kompetencer er der, hos Sopra Steria, blevet taget rigtig godt hånd om, hvor vi hver især er indgået i projekter, der matcher vores kompetencer og vi er hver især i en faglig udvikling, der styrker vores nuværende evner og interessefelter.
Buddy-ordning til professionel og personlig sparring
Som graduate i Sopra Steria er vi hver især blevet tildelt en Buddy, som matcher vores faglige og personlige profiler. Fokus i buddy-ordningen er at have en tidligere graduate, eller senior konsulent, som for nylig har været igennem et lignende opstartsforløb i virksomheden og som kender til udfordringerne og har erfaring med overgangen fra at være studerende til konsulent. Vores buddys har for os alle tre været gode personlige sparringspartnere.
Stort fokus på faglig udvikling
Den faglige udvikling giver dig, som Graduate, mulighed for at øge dine faglige kompetencer. Vores oplevelse som graduates er, at der er stort fokus fra ledelsen på kompetenceudvikling og en høj grad af medbestemmelse samt dialog omkring, hvilken retning vi selv ønsker at dygtiggøre os indenfor.
Personligt udviklingsforløb
Udover den løbende faglige udvikling der er en integreret del af graduateforløbet, har vi gennemgået et kursus med en erfaren erhvervscoach. Her har vi trænet vores personlige og professionelle færdigheder, blandt andet indenfor non-verbal kommunikation og er derigennem blevet bedre at aflæse andres kropssprog. Ydermere har vi i forløbet gennemgået en træning i forbedring af den personlige gennemslagskraft gennem øvelser i præsentationsteknik, konflikthåndtering, træning af forhandlingsevner og meget andet.
Dette har ført til at vi, hos Sopra Steria, er blevet bedre konsulenter, da der ud over at styrke vores faglige viden, også er fokus på at øge vores personlige gennemslagskraft og menneskelige evner. Dette har ikke kun bidraget til at gøre os bedre til team-arbejde på de respektive projekter, men det giver også helt andre forudsætninger for yde en bedre kundehåndtering.
Hvorfor blive graduate hos Sopra Steria?
Sopra Steria er europæisk leder i digital transformation og med mere end 46.000 ansatte i 25 lande er vi placeret i toppen af europæiske leverandører af digitale tjenester. Vores oplevelse som graduates af Sopra Steria Danmark er desuden følgende:
- Høj grad af faglig udvikling og ansvar
- Flad og fleksibel organisation
- Medbestemmelse og indflydelse på forretningsgange og personlig udvikling
- Stort ansvar fra dag ét
- God kultur med sociale arrangementer
Søger du ind i Sopra Steria som Graduate, kommer du ind i en virksomhed med højt til loftet, som er præget af en kultur, hvor der både er plads til høj faglig udfoldelse, kompetenceudvikling og masser af sociale arrangementer. Synes du det lyder spændende så find stillingsopslaget her - jeg håber, vi ses!