Beretning fra en graduate: Sean Lindholm

af Sean Lindholm - Engineer - Solution Building
| Læsetid: minutter

Mit navn er Sean Lindholm. Jeg er 27 år gammel og har i rygsækken en bachelor i Datalogi fra Københavns Universitet samt en Kandidat i Autonome Systemer fra Danmarks Tekniske Universitet. Det er ingen hemmelighed at kodning med fokus på digitalisering og automatisering er en af mine klareste spidskompetencer, hvorfor jeg gennem mit graduateforløb har fået en udviklerrolle hos Sopra Steria.

Et godt sted at starte

Hos Sopra Steria har man fra dag ét, en tæt dialog med sin leder omkring hvad man kan, og hvad man godt kunne tænke sig at lære. Dette giver muligheden for at fordybe sig i netop de teknologier, hvor man føler at man kan gøre en forskel - ikke kun for virksomheden men også for ens personlige udvikling som fagstærk konsulent. 

Den berømte læringskurve

Som person er jeg stor fortaler for ”learning by doing”,og dette syn deler Sopra Steria heldigvis, hvilket resulterer i, at jeg tidligt i graduateforløbet blev sat ud på opgaver, som udfordrede mig på mine kompetencer. Dette kan virke skræmmende, men jeg har hele tiden arbejdet tæt sammen med erfarne og dygtige kollegaer, som hele vejen igennem har taget mit synspunkt meget seriøst, og derfor har jeg følt mig godt klædt på, til langsomt at overtage styringen af forskellige opgaver i større projekter. Mine kollegaer er altid klar til at støtte og komme mig ”til undsætning”, hvis skulle jeg skulle føle behov for det. Dette gør læringskurven udfordrende, men ikke uoverskuelig stejl.

Jeg har arbejdet med mange spændende teknologier og løsninger som fx Azure og Hololens2, som er teknologier jeg har haft et teoretisk begreb om, men som jeg først nu, rigtig får prøvet kræfter med.

En anden ting jeg har lært ved at være hos Sopra Steria, er samspillet med en masse forskellige fagpersoner, som tilsammen danner et solidt og kyndigt team, der kan tage ansvaret for en opgave og føre den i mål fra start til slut.  

Hvorfor det er fedt at være Graduate hos Sopra Steria

Hvis overstående ikke har overbevist dig om, hvorfor det er fedt at starte din karriere som konsulent hos Sopra Steria, så er der her nogle flere hurtige punkter:

  • Personligt udviklingsforløb med fokus på dig og din rolle som konsulent.
  • Dygtige og imødekommende kollegaer - #PowerOfSharing
  • Hybrid arbejdsplads med fleksible arbejdstider.
  • Masser af sociale arrangementer f.eks. tirsdags træning og månedlig fredagsbar.

Søg stillingen som graduate 2022

Jeg håber, at du sidder og læser dette blogindlæg og har fået blod på tanden til at skrive en ansøgning. Vi glæder os til at byde nye graduates velkomne, og jeg garanterer en god ansættelsesproces, hvor netop dit engagement vil blive værdsat. Du kan læse om stillingen og søge den her.

Andre relevante artikler om det at være Graduate eller ansat i Sopra Steria.

Graduate i Sopra Steria – en IT-arbejdsplads med mange muligheder
Beretning fra en graduate: Emil Verdoes
Beretning fra en Graduate: Christian Bendtsen
- Ny i Sopra Steria

 

 

Search