|
Læsetid: minutter
Med udgangspunkt i Trade Point A/S-medarbejdernes hverdag
Der er rigtig mange delprocesser i det arbejde, der er dagligdag for medarbejderne i Trade Point A/S. Derfor var det vores opgave at få simplificeret kravene, således at antallet af nødvendige systemer, der skal håndteres, blev nedbragt og at de interne procedurer samtidig blev smidiggjort og dermed også effektiviseret.
Teknologisk udgangspunkt og ønsker
Trade Point A/S har Microsoft Dynamics 365, men håndterede alle deres kunder og leverandører i K2. Dette betød, at alle data, der blev håndteret i K2, efterfølgende skulle integreres til deres Dynamics 365 for at indgå i de øvrige processer. Flere systemer med egne integrationsprocesser kræver ekstra licenser, login og håndtering af medarbejderne samt vedligehold og udvikling. Det betyder dermed også øgede omkostninger for virksomhederne. Denne omkostning ville Trade Point A/S gerne minimere og desuden havde de et ønske om at kunne varetage dele af udviklingen og vedligehold internt.
Den nye løsning
Trade Point A/S erkendte vigtigheden af kontinuerlig innovation og ønskede at udnytte Power Platformen. Denne ville reducere mængden af systemer og dermed begrænse antallet af licenser, logins og arbejdsgange. Idet Trade Point A/S allerede havde Microsoft Dynamics 365 licenserne, gav det mening at arbejde videre med denne platform, således at alle kunde- og leverandørdata skulle genereres direkte i Dynamics 365.
Resultater
Den nye måde at håndtere processer og arbejdsgange på gør, at medarbejderne hos Trade Point A/S nu kan nøjes med at arbejde i ét system frem for flere og dermed sparer virksomheden både tid, ressourcer og omkostninger på licenser og vedligehold. Arbejdsgangene er desuden blevet lettet, og mange klik er sparet væk i dagligdagen, hvor godkendelsesprocedurerne er blevet forkortet betydeligt og ikke længere kræver login i mere end ét system. Som en bonus kan Trade Point A/S nu varetage løsningen helt selv, da denne er udviklet med det udgangspunkt at benytte sig af ”Low Code or No Code” teknologi.
Har du lyst til at høre mere om integration eller søger sparring til hvordan det kan tænkes ind i jeres virksomhed, så kontakt os på +45 61 77 70 70 eller på mail: Rasmus.Halvor@soprasteria.com
Kontakt os
Trade Point A/S
Trade Point A/S er et handelsselskab med hovedkontor i Odense. Trade Points kunder er store internationale møbelkæder, e-handelsbutikker, grossister og gør-det-selv butikker, der er i stand til at aftage direkte containere fra hele verden. Trade Point A/S havde brug for at forenkle deres kunde- og leverandøroprettelser samt vedligehold af hele produktions- og købsprocessen.