Er du klar til ledelse 2.0?

af Sopra Steria Danmark
| Læsetid: minutter

Digital ledelse og fjernledelse er ikke længere begreber, der tilhører fremtiden, nu hvor interne sociale medier er på plads i flere virksomheder.

Der findes i dag en række udbydere af interne sociale kommunikationsplatforme. Microsoft Office 365’s Yammer og Teams, samt Slack, er populære værktøjer. Men det var ved lanceringen af Workplace by Facebook for et år siden, med over 100.000 virksomheder på venteliste, at det virkelig tog fart. Det nordiske marked er et af de højst prioriterede områder hos teknologigiganten grundet vores digitale modenhed, smartphone indtrængen i markedet og ikke mindst vores ikke-hierarkiske organisationsstrukturer.

I fremtiden bliver det ikke et spørgsmål, om du har interne sociale medier, men hvilke værktøjer du ønsker at bruge. Hvorfor? Fordi vi allerede har kommunikeret på sociale platforme i over ti år, og vi er blevet vant til at kommunikere med andre på denne måde. Det er transparent, ikke-hierarkisk, gør mange-til-mange kommunikation lettere og nedbryder siloer. Når du så indfører disse medier i organisationer, danner det grundlag for samarbejde og vidensdelingen på alle niveauer i virksomheden. De fører til øget innovation, styrker virksomhedskulturen, og ikke mindst giver de interne sociale medier en stemme til medarbejderne uanset deres stilling. Dette er alle punkter, der kendetegner en moderne forretning.

Nøglen til fremtidens digitale lederskab

For Millennials-generationen, som jeg selv er en del af, er tanken om at arbejde på en arbejdsplads uden gode digitale kommunikationsplatforme utænkelig. Men for ledere, der hører til generationen over, kan disse nye platforme virke uoverskuelige og tidskrævende. Ikke desto mindre kan det at mestre dem være nøglen til fremtidens digitale lederskab. For eksempel forventer den nye generations arbejdstagere en helt anden form for opfølgning end tidligere. De vil have hyppige og hurtige tilbagemeldinger digitalt fremfor en medarbejdersamtale hver sjette måned. De forventer at blive set og få ros i fællesskab, hvis de har gjort noget godt. I tillæg er de mere fleksible, når det gælder arbejde uden for kontoret, ofte ud over traditionel arbejdstid. Chatbots overtager medarbejderundersøgelser. Nu har vi kontoret i lommen, og det kræver meget af en leder. Så hvad kan du gøre for at komme i gang? Her er nogle enkle tips.

Først og fremmest: Vær tilgængelig og følg med. Når dine medarbejdere deler gode (eller dårlige) indlæg, giv dem opmærksomhed ved at like, dele og kommentere. Interne sociale medier opfordrer til transparens – og hvis nogen deler deres glæder eller frustrationer, vær der. Og med hensyn til sidstnævnte: Det er bedre, de taler om det på den interne platform, end at der ulmer ting under overfladen, som kun få kender til. På den måde har ledelsen en finger på pulsen, om hvad der foregår i virksomheden og undgår derved overraskelser.

Fremhæv personer der poster godt indhold ved at dele indholdet videre med dine egne kommentarer. For dig tager det ikke lang tid, men for medarbejderen kan det opleves som noget stort.

Sørg også for at give dine medarbejder et indblik i din hverdag, så du bliver imødekommende. Det gælder ledere på alle niveauer i virksomheden, også den øverste ledelse. Del gode, men også dårlige nyheder. Der er intet, der skaber kultur, som når ledere også fortæller, når tingene ikke er helt i top. Det interne sociale netværk skal genspejle virksomheden og ikke blot være solstrålehistorier og ros. Vær personlig. Del selfies fra besøg hos distriktskontorerne, personlige anekdoter og hilsner fra efterårsferien. Disse små indlæg kan virke ubetydelige, men de forkorter afstanden fra top til bund, og den anden vej rundt.

Lær hele mennesket at kende

Hvis du formår at være til stede på de interne sociale medier som beskrevet ovenfor, vil du hurtigt befæste dig selv som en digital tilstedeværende leder. I en undersøgelse foretaget af Assessit blandt 115 af Norges førende unge ledere, siger næsten halvdelen, at de allerede har inkorporeret digital ledelse som en naturlig del af deres lederskab. Det er ikke et sekund for tidligt.

Ikke desto mindre er det vigtigt at huske på én ting: Digital lederskab er ikke i stedet for mellemmenneskelig relation. For at lære hele mennesket at kende, skal du stadig tale med dine medarbejdere og se dem regelmæssigt. Brug gerne de digitale medier til at skabe formelle og uformelle mødesteder, hvor du kan møde dine medarbejdere både alene og med andre.

Mestrer du denne kombination af digital of fysisk tilstedeværelse, er du godt forberedt til ledelse 2.0.

Læs flere interessante artikler.

Få succes med din RPA-investering
Robotterne har været her længe – men anvender du dem optimalt i din virksomhed?
En god arbejdsplads tager ansvar

Kontakt os

Search

customer-experience-customer-service-management

digital-ledelse-og-kultur

general-kategori

kundeoplevelser-og-relationer

Lignende indhold