Designsystem som transformationsværktøj

| Læsetid: minutter

Dette projekt til Alfa Laval er blevet leveret af EGGS Design - vores innovationspartner og en del af Sopra Steria siden 2021.
Du kan læse mere om EGGS Design her.

Alfa Laval er en førende global leverandør af produkter relateret til varmeoverførsel, separation og væskehåndtering til maritime, energi-, fødevare- og vandindustrierne. Innovationsbureauet EGGS, som er en del af Sopra Steria, har støttet Alfa Laval på deres digitale transformationsrejse ved at skabe et integreret designsystem. Designsystemet er dog blevet mere end et system, det er blevet et værktøj til organisationsforandring.

Alfa Lavals digitale team udvikler digitale løsninger til deres egne hardwareprodukter, såsom HMI’er (Human Machine Interfaces) brugt af maskinoperatører, dashboards til overvågning af operationer og webapplikationer. For at skabe en ens og holistisk udtryksform på tværs af produkterne har vi de sidste to år samarbejdet om at skabe et digitalt designsystem - et rammeværk til opbygning af nye digitale funktioner og produkter.

Brugergrænseflade på digitalt designsystem lavet af EGGS for Alfa Laval

Et integreret designsystem letter tværfagligt samarbejde mellem designere og udviklere og gør udvikling af nye digitale produkter hurtigere og mere præcis. Supplerende værktøjer som checklister og procedurer til anmodning om funktioner, dokumentation og uddannelsesvejledninger gør det muligt at bruge designsystemet effektivt og lette en hurtigere oplæring i designsystemets sprog. 

Letter arbejdet for udviklere i produktudvikling

Ved at iagttage og tale med forskellige interne brugere af designsystemet - programmører, afdelingsdirektører og ledere - kunne vi identificere de vigtigste smertepunkter og teste mulige løsninger sammen. Resultatet er et designsystem, suppleret med en onboarding-manual og vejledninger til at lette anvendelsen af systemet, hvilket har hjulpet til at mindske oplæringstiden med cirka 30%. Når et designsystem samskabes, som det er tilfældet med Alfa Laval, kan det skabe værdi langt ud over selve systemet. 

"Designsystemet giver et fælles levende sprog, en sammenhængende designvision og en systematisk tilgang til vores produktudvikling. Det er et værktøj til at skalere vores indsigt, design og udviklingspraksis og fremmer tværfunktionelt samarbejde på tværs af teams og domæner." - Karline Segan, Design System Design Lead, Alfa Laval.

Farve, ikoner og komponentbibliotek til et digitalt designsystem

Designsystemet gør udviklingsprocessen hurtigere og mere intuitiv for programmørerne, både når det kommer til HMI (Human Machine Interfaces) og webapplikationer. Udviklere behøver ikke længere at oprette nye komponenter, når de opbygger nye funktioner - i stedet er de klar til brug i et komponentbibliotek. Takket være det nye designsystem er mængden af kode til et HMI-projekt reduceret med mellem 10-20%.

Et værktøj til at kickstarte organisatorisk transformation

Alfa Laval er en stor og sammensat organisation og arbejder på at blive mere integreret på tværs af forskellige afdelinger og kundevirksomheder. At bruge design som en metode til samarbejde, og designsystemet som en 'samtalestarter' for samarbejde, er en måde at opnå dette på. Derudover vil et mere ensartet digitalt udtryk for deres digitale løsninger også bidrage til en helhedsoplevelse for slutbrugeren hos kunderne. Designsystemet letter oprettelsen af digitale løsninger, som brugerne ude hos kunderne kan genkende på tværs af produkter og navigere med større lethed.

"Vi tror, at vores nye designsystem vil være nøglen til at hjælpe os med at opnå vores vision om at blive anerkendt som et forbillede inden for produkt digitalisering." - Jonas Pettersson, Lab-ejer og produktejer, Alfa Laval.


Ingeniør fra Alfa Laval i blå skjorte som trykker på en knap
Mere end et system - en måde at tænke på.

Når et designsystem samskabes, som det er tilfældet med Alfa Laval, kan det skabe værdi langt ud over selve systemet. EGGS og Alfa Laval har sammen undervejs erkendt, hvordan designsystemet også er et værktøj til at lette transformationen hos Alfa Laval ved at tilbyde en ny effektiv, samarbejdsorienteret tilgang til arbejdet i organisationen. Forståelsen af designsystemets sprog er skiftet fra hovedsageligt at fokusere på de visuelle aspekter til også at omfatte en ny måde at tænke og arbejde på for at løse problemer og samarbejde.

Vil du gerne vide mere om hvordan vi kan hjælpe dig med en digitalisering af din virksomhed så kontakt os på +45 61 77 70 70 eller på mail: rasmus.halvor@soprasteria.com

Læs mere om digitalisering

Automatisering hos Hovedstadens Beredskab  Sampension: Den digitaliserede pensionskasse HoloLens i Torshavn Brændende Platforme Change Management

innovation-design