Der er ingen grund til dårlig samvittighed, når man i disse dage ser på 22 mænd løbe rundt efter en oppustet svineblære i Rusland. For der er utrolig meget lærdom at hente, hvis blot man har øje for detaljerne. Se fodboldkampene som nyttige lektioner og bliv bedre til porteføljestyring.
Mål, prioritet og balance
Fodbold og porteføljestyring har meget tilfælles. Den dygtige fodboldtræner mestrer de selv samme discipliner, som er kernen i porteføljestyring. En fodboldtræner har klare mål. Det kortsigtede mål er at vinde næste kamp, og det langsigtede er at vinde hele turneringen. I portføljestyring arbejdes der også med kort- og langsigtede mål, hvor de kortsigtede mål skal indfries for at opnå det langsigtede.
Til at nå sine mål har træneren en bruttotrup af fodboldspillere, imellem hvilke han prioriterer, hvem der skal på banen. Den begrænsende faktor er tydelig, idet han kun må sætte 11 mand i spil ad gangen. Træneren kan ikke bare udvælge de 11 dyreste eller mest populære spillere. Han sætter altid sit hold ud fra målsætningen om at vinde kampen, og han er derfor nødt til at fastsætte en række kriterier, han kan anvende i sin prioritering til at udvælge sin startformation. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at prioritere, hvilke spillere der skal på banen. Der skal være en balance på holdet.
Netop her kan porteføljeledere lære meget af fodbolden. Balancen på et fodboldhold er ofte forskellen på succes og fiasko. I fodbold er det tydeligt, at der skal være både forsvar-, midtbane- og angrebsspillere, men træneren har også en række andre parametre, han balancerer sit hold ud fra. De forskellige balanceringsparametre er med til at sikre en sammenhængskraft på holdet. En vigtig opgave for en træner er således at være opmærksom på, at det er holdet som helhed, der skal sikre målet og ikke elementerne hver for sig.
Tilpasning af porteføljen
Det punkt hvor porteføljeledere kan lære mest, er ved at betragte hvordan fodboldverdenens trænere arbejder med en løbende justering af holdet.
Alt for mange porteføljer justeres ved, at der sættes flere projekter i gang, så porteføljen vokser men ikke justeres. Dette sker ud fra opfattelsen, at flere projekter øger sandsynligheden for, at målet opfyldes. Ofte sker tilførslen af nye projekter uden overvejelse af, hvordan den samlede porteføljebalance påvirkes. Projekterne, som lægges til porteføljen, er ofte udvalgt på baggrund af deres individuelle businesscase, og i mindre grad ud fra hvorledes de biddrager til helheden.
I fodboldens verden er ingen over holdet. Træneren skifter sjældent sin bedste angriber ind, hvis holdet skal forsvare sig. Her er fokus på helheden, og de enkelte spillere bringes kun på banen, såfremt de kan biddrage til det samlede mål. En fodboldtræner kan ikke bare sende en 12. mand på banen. Han er bundet af den begrænsende faktor. Derfor må han foretage udskiftninger. En udskiftning foretages, når der er ændrede forudsætninger i kampen. En fodboldspiller kan spille dårligt eller blive skadet. Opstilling og spilsystem kan ændres afhængigt af, om man skal fremtvinge en scoring eller forsvare et resultat. Dette er moden porteføljestyring.
Som udgangspunkt bør man sammensætte en portefølje, som man har tillid til kan eksekveres og levere de strategiske målsætninger. Ændringer til porteføljen bør kun ske, såfremt der er ændringer til de forudsætninger, man lagde til grund fra starten. Dette betyder, at man kun tilfører eller fjerner projekter, hvis man konstaterer, at den eksisterende portefølje alligevel ikke kan levere det forventede. Enten fordi man ændrer på målsætningen, man ændrer på forudsætninger eller at der opstår ideer til nye projekter, som mere effektivt kan realisere de opsatte mål.
Med det på plads mangler vi blot en anerkendelse af, at det er lærerigt og til gavn for virksomheden at se fodbold i arbejdstiden.
Artiklen er skrevet af tidligere ansat Henrik Hajslund
Kontakt os