I den digitale tidsalder er kompleksitet en af de største omkostninger forbundet med softwareudvikling. En artikel fra The Economist viste allerede i 2004, at softwarefejl i USA alene årligt kostede 59,5 mia. USD, svarende til omkring 119 mia. USD globalt.
Ifølge en rapport fra Consortium for Information & Software Quality (CISQ) fra 2022 er omkostningerne ved dårlig softwarekvalitet i USA steget til mindst 2,41 billioner USD. Dette beløb inkluderer både direkte tab som følge af fejl og den akkumulerede tekniske gæld, der gør fremtidige forbedringer dyrere og mere risikable. CISQ
Disse tal understreger, at softwarefejl ikke kun er et teknisk problem – det er en forretningskritisk udfordring. Når systemer bliver mere komplekse, stiger risikoen for fejl, nedbrud og dyr teknisk gæld.
Udviklingen af softwarekompleksitet over tid
I 2004 var softwareudviklingen langt mere simpel end i dag. De fleste brugte PC'er med Intel 32-bit processorer, 2 GB hukommelse og 250 GB harddiske. Softwareløsningerne var enklere, baseret på Java EE 1.4 eller .NET Framework med relationelle
databaser. Internettet var langsomt med kilobits pr. sekund, og de fleste webtjenester var baseret på XML, SOAP og enkeltstående applikationsservere.
Siden da er teknologi og kompleksitet vokset markant, især i forbindelse med integrationen af nye systemer og lovgivningskrav. Danmark har været i front på digitaliseringen med løsninger som MobilePay, MitID, borger.dk
og statslige projekter. Men samtidig med denne udvikling er kompleksiteten i både software og lovgivning vokset betydeligt.
Kompleksiteten i nutidens løsninger
I dag er komplekse systemer som f.eks. de digitale løsninger for offentlige tjenester ikke kun forbundet med lovgivningens krav, men også med et konstant behov for at beskytte sig mod cybertrusler. Komplekse systemer bliver derfor
angrebet på flere fronter, og omkostningerne ved fejl er fortsat høje. Hvis kompleksiteten i software er steget markant siden 2004, kan de samlede omkostninger ved fejl i dag let være flere gange højere end de oprindelige
59,5 milliarder USD årligt, hvilket understreger behovet for bedre design, genbrug og risikostyring.
Historisk perspektiv på softwareudvikling
For næsten 40 år siden skrev Frederick Brooks i sin berømte artikel "No Silver Bullet: Essence and Accidents of Software Engineering" om de to typer udfordringer, softwareudviklere står overfor: Essence (de fundamentale
opgaver, som f.eks. kompleksitet, konformitet og foranderlighed) og Accidents (de tekniske og praktiske udfordringer i udviklingen).
Brooks påpegede, at mange af de teknologiske fremskridt i softwareudvikling har været på Accidents-siden, såsom forbedringer i udviklingsværktøjer og programmeringssprog. Han argumenterede for, at de reelle
fremskridt i softwareudvikling ville komme fra håndtering af Essence, dvs. at løse de fundamentale problemer som kompleksitet og foranderlighed.
Løsninger på kompleksiteten
Brooks' løsninger for at reducere kompleksiteten i softwareudvikling er relevante i dag:
Udnyt markedet – Byg kun løsninger, når der ikke allerede findes en god nok standardløsning.
Prototyper – Brug hurtigt udviklede prototyper til at afklare kravene og finde løsninger.
Organisk vækst – Lad systemer udvikle sig iterativt og naturligt, i takt med at de bruges og testes.
Fokus på design – Identificer og fremdyrk de næste generationers store softwaredesignere.
Disse principper er tæt forbundet med den agile udvikling, som i dag er bredt anvendt, selvom mange organisationer stadig kæmper med at implementere agile processer korrekt.
Standardløsninger og prototyper
Brooks' idé om at udnytte markedet betyder, at softwareudvikling bør undgå at genopfinde hjulet. Hvis noget allerede findes som en standardløsning, bør man overveje at købe det frem for at bygge det. Dette
er særligt relevant, når det gælder lovgivning, som ofte bliver overset i standardsoftwareløsninger.
Prototyper spiller en vigtig rolle i at identificere de essentielle krav til en softwareløsning. I stedet for at udvikle en stor og kompleks løsning på én gang, kan man gennem prototyper hurtigere identificere de vigtigste
behov og løse problemer iterativt.
Modularitet og genbrug
Brooks foreslog også, at software skulle udvikles organisk og modulært. Dette kunne hjælpe med at reducere kompleksiteten. Det er noget, vi ser i den moderne udvikling af software, hvor rammeværk, standardprotokoller og
genanvendelige moduler bruges til at skabe mere fleksible løsninger.
Modularitet gør det muligt at udskifte eller opdatere komponenter i systemet uden at ændre hele systemet, hvilket reducerer kompleksiteten og øger fleksibiliteten. Et eksempel på dette er, hvordan vi i dag bruger containeriseringsteknologier
som Docker til at sikre, at komponenter kan udveksles effektivt.
Reducering af fejl og teknisk gæld
En stor udfordring i softwareudvikling er at reducere fejl og teknisk gæld. Fejl opstår typisk på grund af sideeffekter, inkonsistente tilstande og forkerte datastrukturer. For at håndtere disse udfordringer bør
man reducere antallet af mulige tilstande i systemet, bruge grundig fejlsøgning og testning, og kommunikere effektivt med alle samarbejdspartnere.
Teknisk gæld er en af de største langsigtede udfordringer. Hvis man ikke "betaler af" på den tekniske gæld ved løbende at refaktorere og forbedre systemerne, vil systemet blive ineffektivt og svært at vedligeholde
over tid.
Vejen frem
Så hvordan kan vi håndtere den voksende kompleksitet i softwareudvikling?
Reducer mængden af softwareløsninger: minimér antallet af systemer og softwareløsninger for at mindske risikoen for fejl og kompleksitet.
Reducer kompleksiteten: dette kan gøres ved at fokusere på simplere løsninger, reducere scope og genbruge eksisterende komponenter.
Reducer fejl: ved at reducere teknisk gæld og implementere bedre fejlhåndtering kan vi mindske fejlene i systemerne.
Når vi ser fremad, er der klare muligheder for at gøre softwareudvikling mere effektiv og økonomisk bæredygtig. Ved at fokusere på at reducere kompleksiteten og udnytte eksisterende løsninger kan vi skabe
bedre, mere pålidelige systemer for fremtiden.
Vil du reducere kompleksitet, undgå dyre softwarefejl og skabe mere pålidelige løsninger? Så kontakt os på +45 61 77 70 70 eller skriv til rasmus.halvor@soprasteria.com
Kontakt os