Gennembrud for norsk medtech-selskab i Europa

af Sopra Steria Danmark
| Læsetid: minutter

Administrerende direktør i HoloCare AS Alison Sundset, kirurg og professor ved Rikshospitalet Bjørn Edwin og bestyrelsesformand i HoloCare AS Solfrid Skilbrigt (foto: Kristin Jacobsen, Studio Oscar)

Med CE-godkendelse i lommen og næsten 100 millioner kroner i støtte fra EU er det norske teknologiselskab HoloCare klar til at revolutionere operationsstuer på tværs af Europa.

HoloCares løsning er baseret på innovativ 3D-hologramteknologi, drevet af AI og Machine Learning. Teknologien giver kirurger mulighed for at forberede operationer ved hjælp af hologrammer.

Selskabet har for nylig modtaget CE-godkendelse til kommerciel brug i Europa og Storbritannien samt støtte på næsten 100 millioner fra EU Horizon-programmet. Dette er en af de største tildelinger til et selskab i Norden i mange år.

– Vi er selvfølgelig meget stolte og glade for både finansieringen og CE-godkendelsen, siger Alison Sundset, administrerende direktør i HoloCare AS, og fortsætter:

– CE-godkendelsen giver grønt lys for kommerciel anvendelse af vores løsning i Europa. Vi er også næsten i mål med FDA-godkendelse fra de amerikanske myndigheder og sigter mod kommerciel brug i USA i 2024, siger Sundset.

Et paradigmeskift

Oslo Universitetssygehus har siden begyndelsen været samarbejdspartner med HoloCare. Kirurg og professor Bjørn Edwin ved Rikshospitalet har bidraget til udviklingen af teknologien, som han mener vil blive nyttig for sundhedspersonale fremover:

– HoloCares 3D-teknologi repræsenterer et paradigmeskift inden for sundhedsvæsenet, da teknologien giver en unik indsigt i patientens anatomi, siger Edwin og fortsætter:

– Derudover bidrager teknologien til, at kirurgiske teams lettere kan samarbejde, hvilket potentielt kan forbedre forberedelsen af operationer og dermed patientresultaterne.

Åbner for flere investorer

HoloCare startede som et samarbejde mellem Sopra Steria og Oslo Universitetshospital. I 2019 modtog projektet støtte fra forskningsrådet, og selskabet blev etableret som aktieselskab med Sopra Steria og Inven2 som aktionærer.

HR- og strategidirektør i Sopra Steria Skandinavien, Solfrid Skilbrigt, er i dag bestyrelsesformand i HoloCare A/S. Hun fortæller, at de åbner op for nye aktionærer i nær fremtid:

– Både finansieringen fra EU og CE-godkendelsen vil bidrage til at kommercielgøre løsningen, men vi ønsker også flere erfarne investorer i nær fremtid. Vi leder især efter investorer, der kender sundhedssektoren internationalt og har ekspertise i at skalere teknologiselskaber globalt, afslutter Skilbrigt.

Vil du vide mere om HoloCare og denne innovative og banebrydende e-helseløsning med 3D-hologramteknologi og kunstig intelligens, så kontakt os på +45 29 38 11 16 eller på mail: jon.haugen@soprasteria.com

Kontakt os

Search