Midtvejsevaluering fra en graduate

af Rikke Galløe - Graduate
| Læsetid: minutter

Mit første udvikler projekt nogensinde var også nyt for Sopra Steria København da det er pilotprojekt for tættere samarbejde med FAST teamet i Norge. Projektet var den perfekte introduktion til livet som konsulent hos Sopra Steria. Jeg underskrev min ansættelses kontrakt og stort set inden blækket var tørt, blev teamet sat og vi gik i gang med mit første projekt.

Jeg fik æren af at samarbejde med rigtig kompetente og gode kolleger i Norge og jeg blev koblet på front-end delen. Her tænkte jeg at det var et rigtig fint projekt at blive introduceret til, når man ikke har lavet front-end før. Simpel opgave: vi skal udvikle en booking portal og ”hvor svært kan det være?”. Man klikker på en kalender og bum så har man en aftale. Nemt, enkelt og færdigt arbejde ikke?!

Ikke helt, for det var langt mere komplekst og pludselig meldte alle spørgsmålene sig: ”Hvem må gøre hvad og hvornår? Hvilke steder? Hvilke libraries skal vi bruge? Hvor meget af opgaven skal være ”standard løsning” og hvor meget skal være ”custom made?”. For slet ikke at tale om designet. Det var svært at få portalen til fuldstændig at ligne det godkendte design mock-up. Så pludseligt blev opgaven meget større og langt mere omfattende. User-stories var allerede definerede og blev herefter delt op i tasks, tidsestimeret og lagt ind i projektboardet. Her kunne man så snuppe en ny opgave i takt med at man blev færdig med en anden. Og hermed fik jeg både en introduktion til Azure, DevOps, projektbaseret arbejde i Sopra Sterias regi og lært at holde fokus på den givne opgave.

Løs opgaven og så forfra igen

Løs opgaven en task ad gangen. Arbejd historien igennem til afsluttet og husk hele tiden at have nyeste version. Der er virkelig mange ting, som skal gå op i en højere enhed og der kommer ofte ændringsforslag til funktionaliteten efter man er færdig. Forfra, men næste gang meget klogere.

Og det er altid spændende at lære nyt og der er meget dokumentation, som skal læses, forstås og implementeres. React tager tid og da et problem kan have mange forskellige løsninger, kan det være overvældende at være sikker på at man har valgt den rigtige. Det kan være lidt frustrerende at have brugt lang tid på at udvikle noget, for bagefter at finde en smartere og enklere måde at løse opgaven på. Igen forfra men heldigvis meget klogere.

Men på trods af alle disse læringsdetaljer og projektændringer er det er en stor fornøjelse at samarbejde med kollegerne i Norge, som ikke griner alt for højt over mine spørgsmål og altid står klar med sparring, støtte og gode råd. Så jeg håber helt klart at blive en del af dette team på andre projekter i fremtiden.

Vil du også være en del af Sopra Steria og være med til at sætte et digitalt aftryk på Danmark, så se om der er et job som passer til dig på vores ledige stillinger.

Ledige Stillinger

Search