REMA 1000: Fuld kontrol over værdikæden

Ved at satse på monitorering af alle IT-systemer har REMA 1000 i Norge formindsket omkostninger, reduceret fejlkorrektionstid og øget konkurrenceevnen.

rema1000_570x310

VIGTIGT AT MONITORERE: Henning Hønsvall, leder af forretningsarkitektur i REMA 1000 i Norge, og Andreas Sinding-Larsen fra Sopra Steria.

Da REMA 1000 udskiftede hele deres IT-portefølje, trådte de samtidig ind i et fragmenteret leverandørselskab. Kæden havde brug for kontrol over alle systemer, processer og ydelsesleverandører.

– Intentionen er ikke at overvåge leverandørerne, men at sørge for at de leverer de bedst mulige ydelser. Derfor har vi brug for at synliggøre, hvordan hver enkelt leverandør bidrager i vores værdikæde, fortæller Henning Hønsvall, leder af forretningsarkitektur i REMA 1000 i Norge.

Han har 15 medarbejdere i sin IT-afdeling, og alt drift er flyttet til eksterne leverandører. Systemer og løsninger ligger spredt udover flere skyer, hos leverandører og på interne servere.

– Det er ikke givet, at alle leverandører automatisk ser det store billede og forstår, at vi er i samme båd. Hvis de kun er optaget af deres domæne, kan ting hurtigt falde mellem to stole. Hver leverandør skal vide, hvor vigtige de er for os, og hvor de hører hjemme i vores værdikæde. I en dagligvareindustri præget af små marginer bliver dette stadig mere centralt. Det handler om penge og konkurrenceevne, fortæller Hønsvall.

 

Kan følge komplekse transaktioner

Sammen med konsulentselskabet Sopra Steria arbejder han derfor på at etablere en end-to-end monitorering af alle forretningsprocesserne til REMA 1000 i Norge. På den måde vil myriaden af processer blive mere gennemskuelig, og det bliver muligt at følge en transaktions komplekse adfærd mellem forskellige computersystemer. Gennem visualisering af den overordnede tilstand, med detaljerede dashboards der viser fejlkilden, bliver det lettere for leverandør- og procesansvarlige at afdække dyre og tidskrævende fejl. Denne løsning ligger også i skyen og kan benyttes fra enhver enhed.

– Hvis der tidligere opstod en fejl, havde vi indkaldt omkring tre til fire leverandører til møde for at finde ud af, hvor det var gået i stå, hvad årsagen var, og hvem der var ansvarlig for at løse problemet. Nu får vi straks en rød lampe op, og vi kan se, hvor fejlen ligger. På den måde får den rigtige leverandør besked med det samme, fortæller han.

 

Undgår nedetid på «Æ» 

Mens end-to-end løsningen bliver sat i produktion i disse dage, er monitoreringen af kædens velkendte mobilapp «Æ» allerede i gang. Appen er downloaded 1,1 millioner gange siden den 4. januar.

– Monitoreringen giver os vigtig indsigt i brugsmønstre, selvfølgelig uden at data tilknyttes den enkelte bruger. For eksempel ved vi, hvornår og hvordan folk bruger appen, og hvilke versioner og operativsystemer der oftest er problemer med. Ofte opdager vi fejlen længe før slutbrugeren, og vi kan således tage forbehold for at undgå nedetid, fortæller Hønsvall.

Der er oprettet forebyggende alarmer, der ryger direkte til den rette leverandør, som regel i god tid før kunderne oplever problemer med Æ.

 

Fra reaktive til proaktive leverandører

Det nye værktøj gør det lettere at påvirke leverandørerne fra at være reaktive til at blive proaktive. Målet er at få leverandørerne til at rette fejlene, før det overhovedet opdages i Etterstad i Oslo, der hvor REMA 1000 administrationen sidder, at der er noget galt. Monitorering vil desuden gøre det lettere at følge med på oppetid.

– Lad os sige at en leverandør lover 99,5 procent oppetid. Det er fint, men hvordan kan vi som kunde virkelig måle dette? Før var vi nødt til at forholde os til interne målinger hos leverandørerne, og der opstår spørgsmålet om, hvad der egentlig måles. Med monitoreringsløsningen er det lettere at blive enige om målekriterier og derefter følge op på, at disse overholdes, fortæller han.

 

Viser modenhed

Kundeansvarlig Andreas Sinding-Larsen i Sopra Steria fortæller, at markedet er fuld af aktører, der leverer løsninger for monitorering af enkeltapplikationer. Imidlertid kræver en totalløsning for monitorering en helt anden indsigt i kundens forretningsbehov og –udfordringer. Han mener, at REMA 1000 viser modenhed og selvindsigt ved at tage kontrol over hele værdikæden, fremfor at overvåge stykvis og delvis.

Outsourcer du vedligeholdelse og drift, kan man hurtigt tro, at du også fjerner kontrollen. Monitoreringsløsningen til REMA 1000 i Norge er en investering i selvhjælp, og samtidig en håndsrækning til leverandørerne. De lever af tilfredse kunder – og nu får de langt bedre og mere præcise tilbagemeldinger fra REMA 1000 på det arbejde, de laver, fortæller Sinding-Larsen.

Pressekontakt

kbe_120x120Kristin Blix-Elton

Marketing- og Kommunikationsdirektør, Skandinavien
Tlf: +47 970 28 616
E-mail: kristin.blix-elton@soprasteria.com